Trykfødder: hvilken skal du bruge?

Hvad en trykfod gør

Trykfoden holder stoffet fladt mod transportøren, mens nålen syr. Den skal give nok tryk til, at stoffet bliver ført frem, men ikke så meget, at det klemmes. Den almindelige fod, som følger med maskinen, er et kompromis, der klarer de fleste opgaver. Kommer du til at sy lynlåse, kanter, knaphuller eller kraftigere stof, vil den rigtige fod gøre arbejdet lettere og mere præcist.

Navnet kan variere fra mærke til mærke, men princippet er det samme. Foden er et stykke metal eller plast, som trykker mod stoffet, og som er formet til en bestemt opgave. Nogle fødder har en smal side, så nålen kan komme tæt på en kant. Andre har riller i undersiden, så de glider hen over tykke sømme.

Du skal ikke have alle fødder. De fleste syr i årevis med tre eller fire. Start med dem, du faktisk får brug for, og køb flere, når et projekt kræver det.

Sådan finder du fødder, der passer

Det er her, de fleste køber forkert. Trykfødder passer ikke til alle maskiner. De er lavet til et bestemt mærke og ofte til en bestemt serie. Husqvarna Viking, Pfaff, Janome, Brother og Bernina har hver deres system, og selv inden for samme mærke er der forskel på de forskellige modelgrupper.

Forskellen ligger i, hvordan foden sidder fast på maskinen. Der findes tre hovedtyper af fod-holdere: lave, høje og skrå. Mange moderne maskiner har clip-on-fødder, hvor selve foden klikkes på en fast holder. Så kan du skifte uden værktøj, og du kan købe forskellige fødder til samme holder.

Sådan gør du i praksis:

• Find mærke og modelnavn på maskinen. Typisk står det på forsiden eller under.
• Tjek manualen. Der står ofte en liste over de fødder, der passer til din model.
• Se på butikkens produktside. De fleste oplyser, hvilke modeller eller grupper en fod passer til. Husqvarna-foden på siden her, for eksempel, hører til bestemte grupper.
• Hav den gamle fod ved hånden, hvis du er i tvivl. Kan den klikke på, kan den nye som regel også.

Bestil aldrig en fod, bare fordi den ligner. Passer den ikke, kan den sidde skævt og ramme nålen.

De mest brugte fødder

Standardfod

Den følger med maskinen og bruges til lige sømme og zigzag. Den har et åbent rum, så du kan se nålen, og den er lav nok til at give stoffet ordentligt tryk.

Lynlåsfod

En smal fod, hvor nålen kan stå tæt på tænderne, enten til venstre eller højre. Den bruges til at sy lynlåse i, men også til at sy tæt langs kanter. Se guiden om at sy lynlås i med symaskine, hvis du vil have en trin-for-trin-gennemgang.

Kantfod og smalkantfod

Den har en føring midt på foden, som styrer kanten af stoffet eller et bånd. Bruges til kantsøm, topstikning og til at sy blonde på kanten. Pfaff-foden på siden her har en metalføring, der styrer de to stofstykker.

Rynkefod

Samler stoffet, mens du syr. Du får rynker i et stykke tøj, i en gardinkant eller i en nederdel, uden at du skal lave rynketråde i hånden. Længde og tæthed afhænger af stinglængde og trådspænding.

Overtransportør

En fod, der tager fat i stoffets overside og fører det frem sammen med transportøren nedenunder. Den bruges til flere lag, til quilting og til glatte eller strækbare stoffer, hvor de to lag ellers glider fra hinanden. Det hedder også walking foot og er hos nogle mærker indbygget i maskinen, som Pfaffs IDT-system.

Knaphulsfod

Bruges til at sy knaphul. Nogle maskiner har en automatisk knaphulsfod, hvor du lægger knappen i, og maskinen måler størrelsen selv. Andre har en fod, hvor du styrer længden.

Teflonfod og rullefod

Glatte fødder til læder, kunstlæder og vandtæt stof, der ellers klæber til almindelig metalfod. Læs mere i guiden om at sy læder og kunstlæder.

Blindsømfod og rullesømsfod

Blindsømfoden bruges til at sy usynlige hems i bukser og gardiner. En rullesømsfod er en lille fod, der folder kanten to gange og syr den fast i et trin, så du får en smal kant på tynde stoffer.

Pfaff IDT og indbygget overtransport

Nogle maskiner har en overtransportør bygget ind. Hos Pfaff hedder det IDT, en forkortelse for Integrated Dual Transport. Det er en lille arm, der bliver sænket ned og tager fat i stoffets overside, og den giver en jævn fremføring uden at du skal skifte fod.

Har din maskine IDT, skal du vælge fødder, der passer til systemet. Smalkantfoden på denne side er lavet til netop det, og den har en metalføring midt i foden, så den kan styre to stofstykker eller blonde mod en kant.

Har din maskine ikke IDT, kan en overtransportør fås som en separat fod. Den kan løse mange problemer med flere lag eller glatte stoffer, men den er også dyrere end en almindelig fod.

Sådan skifter du fod

1. Sluk maskinen, og hæv nålen og trykfodsstangen.
2. Har maskinen clip-on, trykker du på knappen bag foden, så falder den af. På skrueholder løsner du skruen.
3. Sæt den nye fod på holderen, så den sidder lige under nålen. Tryk eller spænd, til den klikker eller sidder fast.
4. Sænk foden langsomt, mens du drejer håndhjulet. Hvis nålen rammer foden, skal du ikke sy. Tjek, at foden passer, og at nålen er den rigtige.

Prøv altid på en rest, første gang du bruger en ny fod. Stingbredden skal være indstillet til, hvad foden kan klare. En smal fod kan ikke tage bred zigzag, og så knækker nålen. Mere om at holde maskinen i orden står i guiden til vedligehold.

Hvilke fødder skal du købe først?

Til de fleste, der syr tøj og små ting, er en lynlåsfod den første, der er værd at have. Dernæst kommer en kantfod, hvis du syr meget topstikning, og en overtransportør, hvis du arbejder med flere lag eller quilter. Rynkefod og blindsømfod kommer, når du har et konkret projekt.

Er du i tvivl om, hvad din maskine kan, så se på oversigten over se maskinerne og tilbehøret. Mange modeller har fødder med i æsken, og nogle har et lille tilbehørsfag, hvor de ligger. Tjek dem, før du køber nye.

Glatte, coatede stoffer er et eksempel på, hvor fodvalget betyder noget. Se sådan syr du i tekstilvoksdug.

Læs også guiden: sy knaphuller og knapper, forkort med blindsøm.