Reparer tøj selv

Vurder skaden, før du vælger metode

Før du griber til nål og tråd, så se nøje på, hvad der er galt. En sprunget søm er den nemmeste fejl, fordi stoffet er helt, og det kun er tråden, der har givet op. Et hul, hvor stoffet mangler, kræver derimod en lap eller en stopning. Et lille hul i strik kræver igen en anden metode end et hul i et vævet stof.

Kig også på, hvorfor skaden opstod. Er stoffet slidt tyndt i knæ, albuer eller i skridtet, så vil en lap eller stopning kun holde, hvis den dækker et større område end selve hullet. Er skaden et snag eller et bid, kan du ofte nøjes med at fastholde de løse tråde. Spørg dig selv, om tøjet i det hele taget er det værd at reparere, og om du kan lide det nok til at bruge tid på det.

Vask tøjet først. Snavs og fedt gør det svært at fæstne lapper og trækker tråd i stoffet. Lad det tørre helt, og læg det fladt, mens du vurderer skaden. Så ser du tydeligt, hvor stoffet er tyndt, og hvor det er helt.

Sprungne sømme

En sprunget søm er et godt sted at starte, fordi den er hurtig at lave. Vend tøjet på vrangen, og find stedet, hvor tråden er gået. Sy et stykke ind i den hele søm på hver side af åbningen, så du fanger gamle sting. Sy så på den gamle sømlinje, og slut af med nogle sting frem og tilbage.

Brug en tråd, der passer til resten af sømmen. På en symaskine sætter du et sting, der svarer til det oprindelige, og følger hullerne efter de gamle sting. På strik og jersey bruger du et sting, der kan give efter, ellers sprænger sømmen igen, første gang tøjet strækkes. Læs om stræksting og nåle i guiden til at sy i strik og jersey.

Er kanten flosset, så sikr den først med et zigzagsting, og sy så sømmen. Skal du bruge flere lag, så pas på, at maskinen ikke trækker det ene lag længere end det andet. Rullekniv og saks kan også bruges til at trimme løse tråde, så sømmen ligger pænt. Hvis du ikke ved, hvilke sting din maskine har, kan du slå dem op i guiden til sømme og tilbehør.

Lap på vævet stof

Hul i bukser, en skjorte eller en jakke af vævet stof kan repareres med en lap bagved. Klip lappen i et stof, der ligner det oprindelige i tykkelse og vævning. Gør lappen større end hullet, så den dækker det slidte område rundt om. Læg den på vrangsiden, og sæt den fast med knappenåle eller med et par sting, så den ikke flytter sig.

På maskinen kan du sy hullet sammen med zigzag. Vælg en stor stingbredde og en kort stinglængde, og sy frem og tilbage, så lappen og stoffet bindes sammen. Stoffet bag hullet bliver en slags ny bund, og tråden danner et tæt net. Det ser ikke usynligt ud, men det holder og kan blive pænt, hvis du vælger en tråd i en nuance, der passer.

På kraftigt stof som jeans er det en fordel at bruge en kraftigere nål. Schmetz skriver, at deres Jeans-nål er til kraftige, tykke stoffer som denim, twill, canvas og presenning, og den findes i størrelserne 70 til 110. Du kan læse mere om, hvordan maskinen kommer over tykke sømme og lag, i guiden til symaskine til jeans og kraftige stoffer.

Reparer strik

Strik opfører sig anderledes end vævet stof. Maskerne kan løbe, og et hul kan vokse, hvis du trækker i det. Start med at stoppe løbet: fang den løse maske, og sæt den fast bagved med en lille tråd. Så gør det ikke værre, mens du arbejder.

Små huller kan stoppes med nål og tråd i samme farve som strikken, så du væver nye tråde ind i hullet. Er hullet større, er en lap bedre. FabPatch Stretch er reparationslapper til strik, som findes i grå, navy og rød. Følg anvisningen på pakken, når du sætter dem på, og vælg en farve, der passer, eller en, der skal ses.

Skal du sy på strikken med maskine, så brug en jerseynål. Schmetz skriver, at deres Jersey-nål er til blandt andet strik af bomuld og sweatshirtstof, og den findes i størrelserne 70 til 100. Spidsen er afrundet og skubber maskerne til side i stedet for at skære dem over.

Synlige reparationer, der bliver pynt

Du behøver ikke skjule reparationen. Synlig reparation er blevet en måde at give tøjet nyt liv på og vise, at du har gjort det selv. Vælg en kontrastfarve til tråden, eller sy en lap i et stof med et mønster, der skiller sig ud. Så bliver hullet en detalje, der fortæller en historie.

En simpel metode er at sy rækker af sting på tværs af hullet, så de danner et net, og så væve tråde den modsatte vej. Det kaldes stopning og er en gammel teknik. Du kan gøre det i hånden med en stopnål, og det giver en fast, men blød lap i selve stoffet. En stopsvamp eller et stykke træ under hullet giver modhold, mens du syr.

Vil du have det mere dekorativt, kan du sy en applikation over hullet. Klip en form i et stof, sy den fast med et smalt zigzag langs kanten, og så er hullet dækket. Applikationer er en genvej til at gøre noget fint ud af noget, der ellers ville blive kasseret.

Lynlåse og knapper

Mange tøjstykker bliver kasseret på grund af en lynlås, der ikke virker, eller en knap, der er faldet af. En knap er den nemmeste reparation: sy den fast med dobbelt tråd og en lille stilk. Er knaphullet slidt, kan du sy det tættere med et knaphulssting, så det holder igen.

Lynlåse kan skiftes, hvis tænderne er gået. Det kræver, at du sprætter den gamle ud og syr en ny i. Det er en øvelse, du kan lære, og guiden til at sy lynlås i med symaskine viser trin for trin, hvordan det gøres. En lynlåsfod hjælper dig med at sy tæt ved tænderne.

Hvis en lynlås sidder fast, er det ikke altid nødvendigt at skifte den. Prøv først at rense den for snavs og se, om skyderen kan flyttes.

Nål, tråd og værktøj til reparationer

Har du et reparationssæt klar, bliver det nemmere at komme i gang. Samle nåle i flere størrelser, tråd i de farver, du bruger mest, en sprætter, en saks, knappenåle og et målebånd i en æske. Så behøver du ikke lede, når en søm giver op, og du kan reparere med det samme.

Skift nålen efter stoffet, og sæt en ny i, før du starter. En sløv nål gør alt sværere og kan lave huller i stoffet. Hvor ofte du skal skifte den, og hvilken størrelse der passer til hvilket stof, står i guiden til symaskinenåle.

Tråden skal passe til stoffet. En tråd, der er for tyk, trækker stoffet sammen, og en, der er for tynd, knækker. På strik og jersey vælger du en tråd, der kan give efter. Til jeans og kraftige stoffer vælger du en tykkere tråd. Sy en prøve på en rest, før du går i gang med selve tøjet.

Hvornår er det ikke værd?

Nogle ting er ikke værd at reparere. Er stoffet slidt over hele fladen, vil en lap kun flytte problemet, for stoffet omkring lappen går i stykker. Så er det bedre at bruge tøjet til rester, rengøringsklude eller dele til andre projekter. Det er også en måde at bruge det på.

Men vær ikke for hurtig til at give op. Mange tøjstykker har en holdbar kerne, og et hul kan godt repareres, så tøjet holder i flere år. Er tøjet dyrt eller kært for dig, så lav en pæn reparation, og glæd dig over, at du har forlænget dets liv.

Når du har lært at reparere, ser du tøj anderledes. Du lægger mærke til sømme, stof og kvalitet, og du køber med større omtanke. Det er en fordel, når du selv syr, for du ved, hvad der skal til, for at et stykke tøj holder.