Annonce: siden indeholder annoncelinks. Din pris er den samme.

1.100 sting i minuttet på Singer Heavy Duty 4423, skriver butikken

Symaskine til jeans og kanvas

Tykt stof stiller krav til nål, tråd og maskine. Her er, hvad der betyder noget, og hvordan du får tykke sømme igennem.

Singer Heavy Duty 4511 symaskine med metalstel
Singer Heavy Duty 4511

Hvad tykt stof gør ved en symaskine

Denim, kanvas, møbelstof og voksdug er tætvævede og stive. Nålen skal presse sig gennem mange tråde, og motoren skal have kræfter nok til at trække stoffet igennem. En lille letvægtsmaskine kan godt sy en kort søm i jeans, men den kommer til at kæmpe, så snart du lægger flere lag oven på hinanden.

Typiske tegn på, at maskinen er for svag, er at nålen bøjer eller knækker, at stoffet ikke bliver trukket frem, at maskinen sætter farten ned midt i sømmen, og at den varmer meget. Når det sker, er det ikke din fejl. Maskinen er bygget til lettere stof.

Heldigvis findes der maskiner, som er bygget til tyngre arbejde, og de behøver ikke at være store eller dyre. Det handler om motor, stel og nålen. Resten er teknik.

Det skal en maskine til kraftigt stof kunne

  • En kraftig motor. Den skal kunne holde farten og trække igennem flere lag. Nyere Heavy Duty-maskiner fra Singer bruger en DC-motor, som butikken beskriver som lydsvag og kraftig.
  • Et stabilt stel. Et metalstel bøjer ikke, når nålen møder modstand, og det dæmper vibrationer. Singer Heavy Duty 4511 har ifølge butikken metalstel, som klarer denim og mange lag.
  • En friarm. Skal du sy bukseben, ærmer eller lommer, er det let at komme rundt om rundinger, når du kan tage et stykke af bordet.
  • Variabel stinglængde. Til tykt stof skal stingene være længere, ofte 3 til 4 millimeter, så tråden får plads til at lægge sig.
  • God tilgang til trykfoden. Nogle maskiner kan hæve trykfoden ekstra højt, så du kan få tykke lag ind under den.

En maskine med mange pyntesting er ikke nødvendigvis bedre til tykt stof. Er det jeans, du skal sy, er nyttesømme og knaphul det vigtigste. Se på motor og stel, før du ser på antal sømme. Forskellen på de to hovedtyper, mekanisk og computerstyret, står i forskellen på mekanisk og computerstyret.

To Heavy Duty-maskiner sat op mod hinanden

Singer Heavy Duty 4511 er den enkle af de to. Butikken skriver, at den har 11 sting, op til 1.000 sting i minuttet, drop-in spole og friarm, og at den er bygget i metal. Den passer til dig, der vil have en robust maskine til nyttesøm, og som ikke har brug for en lang liste af pyntesting.

Singer Heavy Duty 4423 er et trin op. Her skriver butikken om 1.100 sting i minuttet, variabel stinglængde og stingbredde samt en indbygget nåletræder. Nåletræderen sparer dig for at kigge efter nåleøjet hver gang, og det er en fordel, hvis du skifter nål ofte, som du bør i tykt stof. Forskellen mellem dem er altså ikke, hvor tykt stof de kan sy, men hvor mange funktioner du får ved siden af.

Sammenlign gerne med større modeller i serien, som har flere pyntesting, hvis du også vil sy med dekorative sømme. Til jeans, tasker og gardiner er det sjældent nødvendigt.

Nål og tråd til denim

Brug en jeansnål. Spidsen er skarp og slank, og skaftet er kraftigere end på en universalnål, så nålen går gennem tætvævet stof uden at give efter. Størrelsen afhænger af stoffets tykkelse. Letvægts-denim og kanvas kan sys med 90 eller 100. Tungt denim og flere lag kræver 100 eller 110.

Tråden skal passe til nålen. En almindelig polyestertråd er stærk nok til de fleste projekter. Vil du have en synlig topstikning i kontrastfarve, findes der særlig tykkere tråd til topstikning. Den kræver en tykkere nål, ofte 100 eller 110, og en længere stinglængde. Prøv først på en rest, og justér spændingen, så stikkene ligger pænt.

Skift nålen oftere, end du plejer. Denim slider spidsen hurtigt, og en sløv nål giver oversprungne sting. Mere om nåle og størrelser står i guiden til nåle.

Sådan tager du tykke sømme

Det sværeste ved buksesømme er ikke at sy lige, men at komme over de tykke steder. Her mødes flere lag, og trykfoden hænger skævt, fordi den halve fod står på toppen af sømmen og den anden halvdel i luften. Nålen rammer sømmen i en skæv vinkel, og så knækker den.

Der er et trick, som mange sy-folk kender: en lille brik i samme tykkelse lægges under bagenden af trykfoden, så foden er i vater, når du kommer op over sømmen. Du kan bruge en foldet stump denim, et stykke karton eller en såkaldt løftebrik. Sy langsomt hen over de tykke steder, og drej håndhjulet frem mod dig, så nålen går gennem stoffet uden at maskinens motor skal løfte alt arbejdet.

Sy ikke hurtigere, end du kan styre. Tykke lag stiller krav til både nål og tålmodighed. En enkelt knækket nål koster mere tid, end det koster at sænke farten.

Sy buksebensopslag trin for trin

  1. Mål og marker, hvor langt bukserne skal være. Læg en søm til sidst, og regn med et opslag på 2 til 3 centimeter.
  2. Klip overskydende stof af, og læg kanten om to gange, så den rå kant bliver skjult. Fastgør med klips eller nåle.
  3. Skift til jeansnål og længere stinglængde. Sy op langs kanten af opslaget, og gå langsomt hen over de tykke sømme.
  4. Pres opslaget bagefter, så det ligger fladt.

Har bukserne en original sømlinje, der skal bevares, kan du klippe ned og sy dem på igen, så det nye opslag sidder ligesom det gamle. Det kræver lidt mere arbejde, men giver et mere professionelt resultat.

Andre projekter i kraftigt stof

Samme tekniske regler gælder, når du syr tasker i kanvas, hynder i møbelstof eller gardiner i tungt stof. Kanvas og voksdug sys med jeansnål eller en kraftig universalnål. Voksdug kan sidde fast under foden, så en teflonfod eller et stykke papir under stoffet hjælper.

Til tasker skal du regne med mange lag og tykke hjørner. Sy kantsømme i to omgange, og klip hjørnerne af, så de ligger fladt, når du vender dem. Skal der hamres nitter eller sættes magnetlukning i, så gør det, før du syr sidesømmene.

Har du kun en let maskine, kan du stadig sy i tykt stof, hvis du går langsomt og skifter nål ofte. Men en egentlig Heavy Duty-maskine sparer dig for frustrationer. Oversigten på forsiden giver dig overblik over Heavy Duty-maskiner og andre symaskiner, hvor Heavy Duty står sammen med de øvrige modeller.

Pas på maskinen, når den arbejder hårdt

Tykke stoffer afgiver fnug og støv, og maskinen skal renses oftere. Børst området omkring stingpladen og under spolehuset efter hvert større projekt. Smør, hvis manualen siger det, og tjek, at nålen sidder helt oppe i holderen. Mere om rens og olie står i guiden til vedligehold.

Lad maskinen hvile, hvis den bliver varm. En maskine, der syr tykt stof i timevis, kan miste farten eller blive utæt i motorbeskyttelsen, og så giver du den bedst en pause. Tag hellere en kop kaffe end at presse motoren.

Til tunge dekorationsstoffer til puder og betræk er der guiden til at sy i gobelin, og til vinduerne kan du læse, hvordan du syr gardiner selv.

Spørgsmål og svar

Kan en almindelig symaskine sy jeans?

Ja, hvis du går langsomt, bruger jeansnål og ikke syr mange lag oven på hinanden. En maskine med metalstel og kraftig motor klarer det bedre.

Hvilken nål skal jeg bruge til denim?

En jeansnål i størrelse 90 til 110. Letvægts-denim klarer 90 eller 100, tungt denim og flere lag 100 eller 110.

Hvorfor knækker nålen i tykke sømme?

Foden står skævt, når den møder den tykke søm, og nålen rammer i en skæv vinkel. Læg en brik under foden, og drej håndhjulet frem.

Hvor lange skal stingene være?

Til tykt stof er 3 til 4 millimeter et godt udgangspunkt. Til topstikning med tyk tråd kan du gå længere op.

Hvad er forskellen på en Heavy Duty-maskine og en almindelig?

Heavy Duty-maskinerne har kraftigere motor og et stabilt metalstel, så de er bygget til flere lag og tungere stoffer. De er ikke nødvendigvis flere sømme eller mere pynt.