Sådan læser du et symønster

Hvad et symønster egentlig er

Et symønster er en tegning af alle de dele, et stykke tøj består af. Hver del er tegnet i naturlig størrelse eller samlet på et stort ark, og delene klippes ud i stof og syes sammen. Mønsteret fortæller dig, hvor meget stof du skal bruge, hvilke dele du skal klippe, og i hvilken rækkefølge de skal sys. Mange mønstre ligger i en kuvert med en vejledning, og på kuverten står de vigtigste oplysninger: størrelser, stofforslag og stofforbrug.

Første gang man åbner et mønsterark, kan det ligne en metrokort. Linjerne ligger oven i hinanden, fordi flere størrelser er tegnet på samme ark. Det er ikke nær så svært, som det ser ud til. Du følger blot den linje, der hører til din størrelse, og lader de andre være.

Mønsteret er ikke selve tøjet. Det er en opskrift. Ligesom du ikke bager en kage uden at læse, hvor meget mel der skal i, bør du heller ikke klippe i dit dyre stof uden først at have læst mønsterets vejledning fra ende til anden. Det tager ti minutter og sparer dig for mange fejl.

Tag dine egne mål først

Størrelsen på et mønster vælger du ud fra dine egne mål og ikke ud fra den størrelse, du plejer at købe i butikken. Butiksstørrelser varierer meget fra mærke til mærke, mens et mønster bygger på en tabel med mål i centimeter. Tag derfor et målebånd frem og mål dig selv.

De mål, du oftest skal bruge, er brystomfang, taljeomfang og hofteomfang. Måler du på kroppen og ikke oven på tykt tøj, får du et mål, der kan bruges. Stå helt normalt, træk ikke båndet for stramt, og lad det ligge vandret hele vejen rundt. Det er nemmest, hvis en anden hjælper dig, især med at holde båndet lige på ryggen.

Skriv målene ned, og gem dem et sted, hvor du kan finde dem igen. Så slipper du for at måle hver gang. Til jakker og skjorter kan du desuden have brug for ærmelængde og skulderbredde, og til bukser og nederdele er længden fra talje til det sted, hvor stoffet skal ende, vigtig. Mønsterets vejledning viser, hvilke mål der gælder for netop det, du syr. Et almindeligt målebånd i bløde stof er det enkleste værktøj, du kan anskaffe, og det er en af de små ting, der hører til i tilbehørsskuffen ved symaskinen.

Find din størrelse i tabellen

På kuverten eller første side i vejledningen står en størrelsestabel. Den viser, hvilke mål der hører til hver størrelse. Wardrobe By Me-mønstrene på siden her findes i størrelserne 30 til 54, og tabellen viser, hvor mange centimeter bryst, talje og hofte hver størrelse svarer til.

Det er ikke altid, at dine tre mål passer til samme størrelse. Det er helt normalt. Mange har et brystmål i én størrelse og et hoftemål i en anden. Så vælger du den størrelse, der passer til det mål, der er sværest at ændre. På en kjole eller en jakke er det ofte brystet og skuldrene, og på bukser og nederdele er det hofterne. De øvrige steder kan du tilpasse ved at tegne en blød overgang mellem to størrelser, så du følger den ene linje øverst og går over til den anden længere nede.

Hvis du står mellem to størrelser, så læs vejledningen om, hvor meget bekvemmelighed der er indregnet i mønsteret. En løs skjortekjole giver mere plads end en stram kjole, og derfor kan du ofte vælge den mindste af to størrelser. Til noget, der skal sidde tæt, vælger du den største.

Linjerne, pilene og mærkerne

Et mønster bruger et lille sæt faste tegn. De vigtigste er trådretning, fold, mærker i kanten og linjer for sømrum og lommer.

Trådretningen er en lang pil på hver mønsterdel. Den skal ligge parallelt med stoffets kant, den såkaldte kantstribe. Det er vigtigt, fordi stoffet falder og strækker sig forskelligt på langs og på tværs. Lægger du delen skævt, kan tøjet komme til at trække sig, når du bærer det. Mål fra pilens to ender ind til stoffets kant, og ret delen, til afstanden er ens.

Foldetegnet er en pil med to knæk, som viser, at delen skal lægges mod en stofkant, der er foldet. Så får du en hel del, når du klipper, og begge sider bliver ens. Mærker i kanten, ofte små streger eller trekanter, er til for at hjælpe dig med at samle delene rigtigt. Når to dele har samme mærke, hører de sammen på det sted. Klip dem som små hak ud i sømrummet og ikke ind mod sømlinjen.

Dertil kommer linjer for, hvor knaphuller, lommer og lynlås skal sidde. De overføres til stoffets vrangside med skræddertalk eller en tråd, så du kan finde dem, når delene er klippet ud.

Stof og stofforbrug

På mønstret står der, hvor mange meter stof du skal bruge, og det afhænger af din størrelse og af stoffets bredde. Mange mønstre har en tabel, hvor du kan aflæse forbruget i din størrelse ved to eller flere stofbredder. Slår du op under dit mål og din stofbredde, kender du tallet.

Mønsteret foreslår også, hvilken slags stof der passer. En skjortekjole er skabt til stoffer med et blødt fald, som viskose eller en tynd bomuld. Du kan læse om, hvordan de enkelte stoffer opfører sig, i guiderne om at sy i viskose og at sy i poplin. Vælger du et helt andet stof end det foreslåede, ændrer det tøjets udseende og pasform.

Køb altid lidt mere, end tabellen viser, hvis stoffet har et mønster eller en retning. Et mønster med striber eller store blomster skal passe sammen i sømmene, og det kræver mere stof. Strukturer med strøg, som fløjl, skal alle klippes i samme retning, og det samme gælder stoffer, hvor trykket vender en bestemt vej.

Klip ud og sy i rækkefølge

Når du har lagt delene på stoffet efter vejledningens lægningsplan, fæstner du dem med knappenåle eller mønstervægte og klipper dem ud. En rullekniv og en skæreplade gør arbejdet hurtigere og mere præcist, og hvordan du bruger dem, står i guiden om at skære stof med rullekniv og saks. Overfør alle mærker, før du tager mønsterdelene af stoffet.

Vejledningen fortæller, i hvilken rækkefølge delene sys. Følg den. Rækkefølgen er valgt, så du kan nå ind til sømmene, og så den sidste søm kan sys udefra. En skjorte, der samles forkert, kan få en indersøm, der ikke kan nås, og så må du sprætte op.

Prøv en søm på en rest, før du går i gang. Det giver dig lov til at justere nål, tråd og stinglængde uden at risikere selve tøjet. Har du aldrig syet efter mønster før, kan det være en god idé at starte med ét enkelt stykke, som en nederdel eller en skjortekjole med få dele. Er du helt ny med symaskinen, så start med guiden til din første symaskine.

Sy en prøve, før du klipper i det gode stof

De fleste, der syr tøj, laver en prøveudgave i et billigt stof, før de klipper i det rigtige. En sådan prøve kaldes ofte en toile. Du syr tøjet sammen med store sting og ser, hvor det strammer, og hvor det er for løst. Det er en lille omvej, men den sparer mange timer og meget stof. Særligt jakker og tætsiddende kjoler fortjener en prøve.

Justeringer føres tilbage på selve mønsteret. Skal ærmet gøres længere, tegner du en ny linje og skriver tallet på, så du har det til næste gang. På den måde bygger du dit eget sæt tilpassede mønstre op. Jo flere gange du bruger det samme grundmønster, jo hurtigere sidder tøjet.

Opbevar mønstrene i kuverten, og skriv din tilpassede størrelse på forsiden. Papirmønstre holder længe, men blødt silkepapir kan blive krøllet, og et mønster, der er lagt flad, er lettere at bruge end et, der er rullet sammen.