Køb brugt symaskine

Er en brugt maskine en god idé?

Ja, hvis du ved, hvad du kigger efter. Symaskiner er mekaniske redskaber, der kan holde i mange år, hvis de bliver passet. Mange af de gamle modeller er bygget af metal og kan sy lige så godt i dag som dengang, hvor de blev købt. Du kan få en maskine i en højere kvalitet, end du ville have råd til som ny.

Til gengæld er der også brugte maskiner, som er trætte. Forældede elektronikdele, slidte tandhjul og tørre lejer kan gøre en maskine til en dårlig forretning. Når du vælger, skal du derfor se på tilstanden, ikke på prisen alene.

En brugt maskine fra en forhandler er noget andet end en maskine fra en annonce. Forhandleren har som regel gennemgået den, og du kan ofte få garanti. Fra privatpersoner får du maskinen, som den er, og den skal du selv teste. Begge dele kan gå godt, men vilkårene er forskellige.

Forhandler eller privat

Hos en forhandler er maskinen som regel gennemgået, smurt og testet. Butikken, vi linker til, skriver, at de brugte maskiner har været forbi værkstedet, hvor de er testet og serviceret, og at de følger med garanti. Du får en maskine, du kan stole på, og du har en at gå til, hvis noget går galt. Prisen er højere end hos en privat, men du betaler for tryghed.

En privat sælger kan have en god maskine til en rimelig pris, men du skal selv vurdere den. Spørg, hvor gammel den er, hvor længe den har været brugt, og hvornår den sidst har været til service. Hvis sælgeren ikke ved noget om maskinen, er det et dårligt tegn.

Prøv altid maskinen, før du betaler. Medbring stof, tråd og nål, og sy på stedet. Er det en annonce, hvor du ikke kan prøve, så spørg efter en video, hvor maskinen syr.

Det skal du tjekke

1. Se på maskinen udvendigt. Er der revner, løse dele eller rust? Plastik kan blive skørt med alderen, og gamle ledninger kan være slidte.
2. Tjek ledning og fodpedal. Er isoleringen i orden? Reagerer pedalen jævnt, og kan du styre farten?
3. Drej på håndhjulet. Det skal gå let og jævnt uden at hænge. Hører du knirken eller mærker modstand, er der noget galt.
4. Tråd maskinen og sy. Prøv lige sting, zigzag og knaphul. Stingene skal være jævne, og tråden skal ikke knække.
5. Tjek stingpladen og transportøren. Er der skader eller skarpe kanter? Er tandrækken slidt?
6. Lyt efter lyde. Maskinen skal køre støt. Bank, hvin eller skrabelyd er tegn på, at der er noget galt.
7. Se på tilbehøret. Følger der fødder, spoler, manual og en nål med? Manualen er guld værd, og mange kan hentes på nettet.
8. Spørg efter reservedele. Findes der dele til maskinen, og kan en forhandler servicere den? En maskine uden reservedele er svær at holde i live.

Mærker og modeller

Nogle mærker er kendt for at holde. Bernina, Pfaff, Husqvarna Viking og Janome har lavet maskiner, der stadig syr efter mange år, og delene er som regel til at få. Det samme gælder Singer og Brother, men her er der stor forskel på modellerne. Ældre Singer-modeller er ofte robuste, mens nyere billige modeller er lettere i konstruktionen.

Overlockere fra Juki og Husqvarna Viking kommer også brugt. De er mere komplicerede at tråde end en symaskine, så sørg for, at forhandleren viser, hvordan det gøres, og at maskinen er blevet testet. Læs mere om dem i guiden til overlock og coverlock.

Vælg et mærke, der har en forhandler i nærheden. Så har du et sted at gå hen, når maskinen skal serviceres, og du kan få dele. Det er mere værd end et par hundrede kroner i prisforskel.

Computerstyret eller mekanisk?

Mekaniske maskiner er enklere og slides ikke på samme måde som elektronik. Går der noget i stykker, er det ofte noget, en mekaniker kan rette. De computerstyrede kan have en skærm, motor og kredsløb, som kan være dyre at reparere.

Det betyder ikke, at du skal holde dig fra dem. En computerstyret maskine fra et godt mærke kan være et godt køb, hvis den er serviceret og har garanti. Men forstå, hvad du køber. Bernina 475 QE er for eksempel en computerstyret maskine, og den kræver rette hænder, hvis den går i stykker. Forskellen mellem de to typer står i de to typer, mekanisk og computerstyret.

Ønsker du en maskine, der kan reddes uden dyre reservedele, så er en enkel mekanisk maskine det sikre valg.

Service og vedligehold

Selv en maskine, der er klargjort, skal vedligeholdes. Rens fnug, skift nål ofte, og smør, hvis manualen siger det. En maskine, der er blevet passet, kan holde i årtier. Tjek, om forhandleren tilbyder service, og hvor tit det anbefales. Guiden til vedligehold og fejlfinding viser de daglige trin.

Spørg også, hvad garantien dækker. Dækker den arbejdstid og dele? Hvor lang tid gælder den? Hvem skal du kontakte? Skriv svaret ned, eller gem en kopi af kvitteringen.

Brugte maskiner kan også have brug for nyt tilbehør. En ny nål og nye fødder koster ikke meget, og de gør en stor forskel. Se i oversigten over nye symaskiner og tilbehør, hvad der findes.

Hvornår skal du lade være?

Gå væk, hvis sælgeren ikke vil lade dig prøve maskinen. Gå væk, hvis maskinen lugter af brændt, og motoren lyder ujævn. Gå væk, hvis der mangler vigtige dele, og du ikke kan få dem. Gå væk, hvis prisen er så lav, at den virker for god til at være sand.

Du kan altid vente på den rigtige. En god brugt maskine dukker op igen. En dårlig maskine, du har købt i hast, kan koste mere i reparationer, end den sparer.

Hav et budget, men hold et ekstra beløb til service. En maskine, der skal gennemgås, koster typisk noget, og det bør du regne med fra start.

Skriv listen med spørgsmål ned, før du ser maskinen. Så glemmer du ikke noget, når sælgeren står og venter. Tag gerne en med, som kan se efter ting, du overser. Et par ekstra øjne finder oftere fejl, end man regner med, og det er lettere at sige nej, når man er to.

Hold prisen op mod, hvad en ny maskine af samme klasse koster. Er forskellen lille, er der ikke meget at spare ved at købe brugt, og så giver garantien på en ny maskine mere tryghed. Er forskellen stor, kan det være værd at tage risikoen, hvis maskinen er gennemgået.